Er du en ildsjæl med interesse, lyst og overskud til at arbejde med udsatte stofbrugere og hjemløse? Vil du være med til at yde en vigtig socialfaglig indsats sammen med sjove og engagerede kolleger?

Mændenes Hjems Kontaktsted er et døgnåbent akuttilbud til hjemløse og udsatte stofbrugere. Vores Cafemiljø tilbyder stabilitet, kontakt og støtte til at leve et mindre udsat liv. Som fast dagvagt skal du være den, der samler trådene fra døgnets begivenheder og formidler kontakt til relevante samarbejdspartnere fra f.eks. hjemløseenheden, rådgivningscentre, kommuner, sundhedstilbud og psykiatri. Samtidig skal du være en synlig og tilgængelig medarbejder, der hjælper til ved akutte behov, konflikter og skadesreducerende tiltag.

Vi søger:

  • En medarbejder der er uddannet socialrådgiver eller pædagog
  • En medarbejder med erfaring i arbejdet med målgruppen og evne til at skabe relationer og motivere og bygge bro til myndigheder og samarbejdspartnere.

 

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med en gruppe dygtige og dedikerede kollegaer.
  • Faglig sparring, månedlig supervision og tema/mødedage.
  • Tæt samarbejde, vidensdeling og sparring i et engageret tværfagligt miljø
  • Et arbejde hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for nogle de mest udsatte mennesker i Danmark.

Vi forventer at du:

  • Har høj faglighed og er etisk velfunderet i det pædagogiske og socialfaglige arbejde.
  • Er rummelig og psykisk robust og kan navigere i et ofte hektisk miljø.
  • Er nysgerrig og interesseret i målgruppen og optaget af deres sociale problemstillinger.
  • Er god til at kommunikere samt skriftlig dokumentation af arbejdet.
  • Er indstillet på at udføre administrative opgaver i begrænset omfang.

 

Arbejdstiden: Dag- og aftenvagter i tidsrummet 7.00-23.30 dog primært dagvagter. Der er weekendvagter hver 6. uge.  Stillingen er på 37 timer om ugen.

 

Løn: Efter gældende overenskomst plus tillæg for området. Tiltrædelse 1. marts 2017 eller hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist: Den 17. januar kl.10.00.

Ansøgning sendes Pr. mail til afdelingsleder Eskil Thylstrup på: et@maendeneshjem.dk  Påført i Emnefeltet: Dagvagt

 

Har du spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse til afdelingsleder Eskil Thylstrup i uge 2. Samtaler afholdes i slutningen af uge 4.

Hvis du ikke er blevet indkaldt til samtale, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.