Stofindtagelsesrummet Skyen ved Mændenes Hjem på Istedgade.

Den 2. august åbner dørene til Københavns Kommunes nye stofindtagelsesrum på Halmtorvet nr. 17.

Mændenes Hjem har hidtil været de eneste der har drevet stofindtagelsesrum i København, udover kommunenes mobile fixerum Fixelancen, så vi glæder os til at dele arbejdet og opgaven med de nye kolleger. Også stofbrugerne er spændte på at opleve de nye stofindtagelsesrum til både rygning og injektion af stoffer.

Det nye stofindtagelsesrum kan betyde at dynamikkerne og gadelivet på Vesterbro ændrer sig. I de næste par måneder vil vi være særligt opmærksomme på, om der sker ændringer i forhold til affald og larm i gaderne på indre Vesterbro. Kontakt os gerne, hvis du er beboer på indre Vesterbro og oplever forandringer.