Sårplejeprojekt
MANUKA- HONNING
Historie:
Den græske læge Pedanius Dioscorides beskrev år 50 f.kr.f at honning er godt for ”rådne sår” og dybe sårhuller, og det siges at ægypterne anvendte honning i behandlingen af sår allerede år 1500 f.kr.f. Dette er ikke kun folketro. Ny forskning indenfor sår har videnskabeligt bevist at honning har en bakteriedræbende effekt på mange forskellige sår – både akutte og kroniske.
Biokemien bag Honning:
I korte træk så er honning effektiv i sår fordi: Sår producere altid en vis mængde væske. Når denne væske kommer i forbindelse med honning sker der en række kemiske forbindelser. B.la dannes en koncentration af brintoverilte som er så lav at det ikke skader det raske væv. Samtidig ”suger” honningen fugtigheden ud af bakterierne p.g.a honningens høje sukkerkoncentration, så disse bakterier går til grunde.
Baggrund:
Formål:
Metode:
Metoden i dette projekt foregår ved at vi, via opsøgende arbejde, udvælger os brugere med problematiske sår, d.v.s kroniske sår hvor alt sårheling mere eller mindre er gået i stå. Her taler vi om brugere som har haft det samme sår fra 3 mdr. – 6 år.
Brugeren gøres opmærksom på de forandringer der vil være forbundet med at honning kommes i såret.
- Såret væsker mere end normalt
- Få personer oplever smerter ved honning i såret
Brugeren gøres opmærksom på vigtigheden i at møde op den aftalte dag for sårbehandlingen. Der gøres meget ud af, at tale med brugeren om hvilket tidspunkt af dagen det vil passe bedst så muligheden for et bandageskift er tilstede.
For at undgå at brugeren tager bandagen af selv, p.g.a den øget væskemængde fra såret udleveres en forstærkende bandage som brugeren kan lægge udenpå den allerede lagte forbinding, så vi sikre os at honningen forsat er i såret ved næste skift. P.g.a den øgede væskemængde fra såret kræves det af brugeren at han/hun møder op jævnligt d.v.s ca. hver 2 dag.
Kompression er en vigtig del i heling af kroniske sår. Her lægges Coban med vatpolstring under dels for at lægge et ens tryk på hele underbenet men samtidig for at forhindre brugeren i at pille ved såret. Coban er selvklæbende og er derfor svær at pille af.
Da kroppen behøver ekstra tilførsel af især proteiner ifht. sårhelingen udleveres også proteindrikke( Nutricia), til de bruger som deltager i honningprojektet.
Ved hvert bandageskift bruges billeddokumentation i form af digitalkamera. Dette gøres for at følge udviklingen i såret. Samtidigt dokumenteres i vores PCD- klient journal observationerne i såret. Herunder:
- Hvor meget væsker såret?
- Hvilken farve har sekretet i bandagen?
- Hvilken farve har såret: Rødt, gult, sort, grønt.
- Hvor dybt er såret og er det ved at være i hudniveau?
- Hvordan ser sårkanterne ud? Er de machereret p.g.a sårvæsken?
- Lugter såret?
- Størrelsen på såret, i forhold til sidste skift
- Har brugeren haft smerter i såret. Hvis ja beskrives disse.
Mål:
At afprøve Manuka-honning på ca. 10 kroniske sår. Ud fra observationerne på disse
sår og helingsprocenten vil det blive vurderet om Manuka-honningen skal indgå som
fast produkt i Sygeplejeklinikkens sortiment.
Valg af produkt:
Activon Manuka-honning. Se vedlagt produktbeskrivelse
Videncenter for Sårheling, Bispebjerg:
MH Sygepleje vil løbende være i kontakt med BBH, da Videncenteret har udtrykt
ønske om at blive orienteret omkring de resultater sygeplejen på MH gør sig.
Vores kontaktperson er Susan Nørregaard, Afd.sygeplejerske,
Kompressionsklinikken, BBH. Susan Nørregaard er primærperson på afprøvning af
honning på Videncenteret.