Udlevering af sprøjter og kanyler
I bestræbelserne for at forbygge hiv og hepatitis udleveres sprøjter, kanyler og kondomer fra Mændenes Hjem. Det er en del af det daglige arbejde. Vi udleverer omkring 1 million kanyler hvert år. Efter at Mændenes Hjem i 2003 overtog udleveringen af sprøjter på Vesterbro, da kanylebussen blev nedlagt, er antallet at udleverede sprøjter og kanyler steget og har stabiliseret sig på et højt niveau. Det er primært et udtryk for øget tilgængelighed, men et ændret misbrugsmønster med øget forbrug af kokain har også betydning for stigningen. Overtagelsen af sprøjte- og kanyleudleveringen har betydet et større pres på medarbejderne i det daglige, langt større end forventet. Sundhedsforvaltningens evaluering af den gratis udlevering af sprøjter og kanyler fra Mændenes Hjem viser, at brugerne er meget tilfredse med ordningen. Det gælder både kendte brugere og ”skyggebrugere” og både mænd og kvinder. Brugerne oplever, at de kan hente rent værktøj 24 timer i døgnet året rundt. Blandt de brugere, der tidligere benyttede kanylebussen, mener stort set alle, at ordningen fungerer bedre i dag,hvor den varetages af Mændenes Hjem. De fremhæver især tilgængelighed og anonymitet som væsentlige fordele i forhold til kanylebussen. Hovedparten af de brugere, der henter sprøjter og kanyler på Mændenes Hjem, benytter også andre af stedets tilbud, ikke mindst muligheden for billig eller gratis mad og Sygeplejeklinikken. På den måde får en del brugere et mere helhedsorienteret tilbud, end den tidligere ordning med kanylebussen repræsenterede. Flere gange har Mændenes Hjem i samarbejde med Giftcentralen på Bispebjerg Hospital og Københavns Politi registreret dårligt stof i gaden, og der har været udsendt advarsler om stærkt eller dårligt stof. Mændenes Hjem samler sprøjter og kanyler på og i området omkring Mændenes Hjem (Lille Istedgade). I 2008 har Mændenes Hjem i samarbejde med Miljøkontrollen, Københavns Kommunes socialforvaltning og frivillige organisationer på Vesterbro lanceret en kampagne for en ny og forbedret kanyleindsamler.
Udlevering af natriumbikarbonat
Mændenes Hjem er i samarbejde med Brugerforeningen, Dugnad og Sundhedsrummet begyndt udleveringen af Natriumbikarbonat. I de seneste år har man oplevet at mange personer, som ryger kokain, forarbejder kokainen med salmiakspiritus, så den er rygeklar. Dette er farligt og sundhedsskadeligt og har også medført overfald med salmiakspiritus. Mændenes Hjem, Brugerforeningen, Dugnad og Sundhedsrummet håber med sit initiativ, atNatriumbikarbonat kan erstatte salmiakspiritussen og på den måde reducere skadevirkningerne af salmiakspiritussen.
Udlevering af kondomer
Mændenes Hjem udleverer omkring 80.000 kondomer hvert år. kondomerne udleveres til prostituerede i bestræbelserne for at forebygge Sexuelt Overførte Sygdomme..
Rapporter m.m.
Evaluering af sprøjte og kanyle udleveringen
Evaluering af forsøg med sikkerhedssprøjter
Statistik over udleverede sprøjter, kanyler og kondomer
