Café Klare er en natcafé for kvinder, oprettet som et § 110 tilbud jf. serviceloven. Stedet fungerer som et trygt frirum i aften- og nattetimerne med mulighed for overnatning, socialt samvær og et varmt måltid. Café Klare ligger centralt på Lyrskovgade på Vesterbro i København ved Vesterbro Bibliotek, og vi er en del af organisationen Mændenes Hjem. I dagtimerne tilbyder vi rådgivning og vejledning med henblik på at motivere og hjælpe til livsforandring. Om aftenen og natten er hovedformålet relations- og omsorgsarbejde, ligesom der sideløbende er en del praktiske opgaver.  

Målgruppen på Café Klare er kvinder med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, bl.a. psykisk sygdom, vold, stof- og alkoholbrug, sexarbejde, æresrelaterede problemer m.v. 

Vi søger tilkaldevikarer til dag- og nattevagter, samt en enkelt medarbejder til at varetage dagvagterne hver anden weekend fra 6-11, lørdag og søndag (ulige uger). 

Café Klare har åbent for kvinderne alle dage fra 19.30-10.00. Tirsdag har vi åbent til kl. 14.00. Nattevagter er vågne under hele vagten, således at døren altid er åben for kvinder, der akut har brug for et sted at sove eller hjælp til andet. 

  • Dagvagter: Hverdage fra kl. 07.00 til 11.00 eller 12.00 (tirsdag til kl. 15.00). Weekend fra 06.00-11.00. 
  • Nattevagter: Hverdage fra kl. 19.00-07.30. Weekend fra 19.15-06.15.

 

Din funktion vil bl.a. være: 

  • At arbejde for et trygt og hyggeligt miljø i natcaféen med aktivt relationsarbejde, både over for den enkelte kvinde og fællesskabet 
  • At tage imod nye kvinder, holde indledende samtale osv.
  • At forebygge og løse evt. konflikter og skabe ro i et til tider hektisk miljø 
  • At rumme de svære samtaler og evt. yde psykisk førstehjælp 
  • At tilkalde ambulance, sociolance, politi eller psykiatrisk udrykning, når det bliver nødvendigt 
  • Praktiske opgaver såsom at holde natcaféen pæn, vaske tøj, sørge for at der er mad tilgængeligt, rengøring ved pludseligt opståede situationer mm. 
  • Dokumentations- og journaliseringsarbejde (Domus)

 

Dine kvalifikationer: 

Vi søger en kollega, der: 

  • Helst er social og sundhedshjælper eller -assistent. Alternativt i gang med at uddanne sig inden for relevant felt, f.eks. socialrådgiver eller pædagog.  
  • Har mulighed for at være fleksibel og tage både dag- og nattevagter i hverdage og weekender. 
  • Brænder for målgruppen. 
  • Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer. 
  • Arbejder omsorgsfuldt og kan indgå i relationer med udsatte mennesker. 
  • Kan arbejde fleksibelt ift. opgaver, der skal udføres. 
  • Er åben for sparring og kan give konstruktiv feedback. 
  • Kan træde til hurtigst muligt efter to oplæringsvagter. 

Du søger ved at sende en kortfattet mail med CV til Café Klares daglige leder, Ea Lundsgaard (el@maendeneshjem.dk). 

For spørgsmål om stillingen kan Ea kontaktes på tlf.nr.: 24 46 46 36