Mændenes Hjem søger lige nu en HR-medarbejder, der gennem sin faglighed og erfaring indenfor personaleadministration, har lyst til at gøre en forskel for en NGO, der hjælper dem, der har mindst.

Din nye arbejdsplads

Mændenes Hjem er en arbejdsplads med højt til loftet, og engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde, og for hver dag at gøre en forskel for vores brugere og beboere.

Vores HR-afdeling løser en lang række forskelligartede opgaver. Udover at være en vigtig sparringspartner for lederne, så håndterer vi dagligt personaleadministrationen for organisationens ca. 200 medarbejdere, fordelt på 5 matrikler i hjertet af Vesterbro.

Vores administration er placeret på Lille Istedgade, side om side med vores beboere og brugere, der lever udsatte liv. Dette skaber et naturligt og levende arbejdsmiljø med vores kerneopgave helt tæt på og med en garanti for, at ingen dage er ens.

Vi arbejder løbende på at udvikle og professionalisere vores processer, og står bl.a. overfor at skulle implementere et nyt HR-system. Sammen skal vi lære at bruge systemet og finde den vej der sikrer, at det bliver et arbejdsredskab, som skaber værdi for vores arbejde, for medarbejderne og for lederne.

Derudover vil du få rig mulighed for at forme din arbejdsdag og dine opgaver og for at sætte præg på udviklingen af den samlede HR-indsats hos Mændenes Hjem – i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Med dig som vores nye HR-medarbejder bliver vi et HR-team på to fuldtidsansatte. Sammen er vi en del af et større økonomi- og administrationsteam på 11 medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Udarbejdelse af kontrakter og lønaftaler
  • Refusionssøgning i forhold til medarbejdere (sygdom, barsel m.v.)
  • Støtte og sparre med områdeledere og afdelingsledere i fx sygefraværshåndtering, rekruttering og APV-handleplaner
  • Tæt samarbejde med vores lønadministration
  • Kontakt og sparring med de faglige organisationer samt Dansk Erhverv
  • Udvikle og opdatere politikker og procedurebeskrivelser
  • Ad hoc udviklingsopgaver

Det perfekte match

Vi søger en kandidat med minimum 2-3 års erfaring inden for HR-relaterede opgaver, der har lyst til at blive en del af en unik arbejdsplads og en organisation i rivende udvikling. Vi forventer, at du som en naturlig del af fællesskabet løfter opgaver og bidrager til et godt miljø, som alle trives i. Vi vægter selvstændighed og evnen til at holde et godt overblik højt samt en struktureret tilgang til dine opgaver – også dem med korte deadlines. Og så vil humor og en uformel omgangstone få dig langt her hos os.

Det er ikke nødvendigt, at du kommer med erfaring fra en lignende organisation. Vi skal nok lære dig alt, hvad du har behov for undervejs. Til gengæld vil vi vægte højt, at du har:

  • Erfaring i arbejdet med overenskomster
  • Erfaring med NemRefusion
  • Kendskab til Office-pakken

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. april 2025. Første samtale afholdes den 24. april, og en eventuel anden samtale finder sted den 28. april. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Maria Kejser Petersen på mobilnummer 2269 2936.

Send din ansøgning via e-mail til ansoegning@maendeneshjem.dk, og angiv “Kollega til HR” i emnefeltet.

Stillingen

  • Fastansættelse på 37 timer om ugen.
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, primært mellem klokken 8-17 på hverdage.
  • Tiltrædelse så hurtigt som muligt.
  • Løn i henhold til gældende overenskomst / 30.11 – Overenskomst for kontorpersonale og IT-personale m.fl.

Mændenes Hjem er en organisation, som tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mennesker, som er hjemløse, stofbrugere eller på anden måde udsatte. Alle Mændenes Hjems tilbud er placeret på Vesterbro i København. Det er Mændenes Hjems formål at bidrage til, at hjemløse og udsatte mennesker får mulighed for at erkende og anvende egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til et mangfoldigt samfund.

På Mændenes Hjem løser ca. 200 medarbejdere hver dag vigtige opgaver for samfundets mest udsatte mennesker.  Mændenes Hjem består af en lang række forskellige tilbud; et herberg, en boafdeling, et kontaktsted, to stofindtagelsesrum, flere sundhedsklinikker, en cafe, en natcafé for kvinder samt et tøjprojekt med genbrugsbutik og flere andre projekter.

Hvis du vil finde mere information om din fremtidige arbejdsplads, kan du besøge vores hjemmeside: www.maendeneshjem.dk