Vil du arbejde for et bedre liv for samfundets mest udsatte?

… Og har du ledelseserfaring fra arbejdet på bosteder? Så er du måske vores nye daglige leder.

Mændenes Hjem har arbejdet med socialt udsatte siden 1910, og vi har tårnhøj faglighed, når det gælder samfundets mest udsatte – både efter en dansk og en international målestok. Som daglig leder får du mulighed for at præge vores tilbud, så de også i fremtiden er blandt de allerbedste.

Du får sammen med afdelingslederen mulighed for at arbejde med og sparre omkring den daglige drift af vores tilbud i Lille Istedgade, som vi flytter tilbage til i løbet af november efter endt totalrenovering og udbygning. Afdelingslederen og vores nye daglige leder vil køre parløb i ledelsesopgaven, og derfor vil ansvarsområderne fordeles ud fra kompetencer og den nye leders interessefelt. Dog forestiller vi os, at du får ansvar for at løfte opgaven med personaleledelse samt faglig og pædagogisk udvikling og sparring med medarbejderne.

Du bliver en del af Solterrasserne, hvor mere end 30 engagerede, erfarne og selvstændige medarbejdere arbejder i bofællesskab, på herberg, på kontaktsted, i boenhed samt i køkken og kantine. Herudover er der tilknyttet en gruppe dygtige og engagerede vikarer.

Du bliver en del af en ledergruppe på tværs af Mændenes Hjems tilbud, der er præget af en høj grad af tillid og en lyst til at arbejde sammen på tværs af hele organisationen. Sammen med ledergruppen er det bl.a. din opgave at udvikle og styrke arbejdsmiljøet og den metodiske faglighed i Mændenes Hjems arbejde.

Du kan have erfaring med de boformer, der findes på Mændenes Hjem, men du kan også have relevante ledelseserfaringer fra andre botilbud. Vi forestiller os, at den rette leder er både synlig og nærværende og har sans for at holde fast i gode, inddragende processer, også når bølgerne indimellem går højt.

Læs den fulde job- og personprofil på www.genitor.dk, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet. Job- og personprofil Mændenes Hjem daglig leder

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandra Steckel Magnussen på tlf. 2269 2916 eller Mia Hvilshøj i Genitor på tlf. 2245 1576 eller mihv@genitor.dk. Du kan søge stillingen på Genitors hjemmeside, www.genitor.dk, under ’Ledige stillinger’.

Tiltrædelse: den 1. december 2022.

Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2022 kl. 12.00