Mændenes Hjems køkken og kantine er omdrejningspunkt for varme, mad og fællesskab for vores 48 beboere på Lille Istedgade, men benyttes også dagligt af udefrakommende borgere, der lever som hjemløse og udsatte. Vi søger en køkkenassistent til en midlertidig ansættelse på 37 ugentlige timer. Som køkkenassistent indgår du i den daglige produktion af morgenmad og frokost, oprydning og opvask.
Mændenes Hjem på Lille Istedgade driver forskellige social- og sundhedsfaglige tilbud på Vesterbro i København. Dagligt er Mændenes Hjem i kontakt med 5-700 forskellige borgere, der lever i en udsat livssituation, ofte berørt af stofafhængighed, hjemløshed og psykiske udfordringer. Alene i Lille Istedgade har vi et kontaktsted, tre forskellige botilbud, en sygeplejeklinik, samt vores kantine.
Den hyggelige og nyrenoverede kantine har åbent to gange om dagen mandag til fredag. Du vil have en anden kollega i køkkenet. Du vil indgå i driften af køkkenet, hvor der laves og sælges mad af høj kvalitet til beboere, personale og brugere af huset. Hver dag laves der morgenmad og en varm ret til frokost. Udover selve madlavningen står køkkenet for servering fra køkkenets luge til gæsterne i kantinen. Køkkenet har stort fokus på traditionel dansk mad, madspild, økologi og på at lave mad, der tager hensyn til vores beboeres tandstatus, næringsbehov m.m.
Selvom størstedelen af arbejdstiden foregår i køkkenet, er der også en del beboerkontakt, hvorfor en del af jobbet handler om at have lyst til at arbejde og tale med vores målgruppe.
Om dig:
- Du har evnen til at tænke ud af boksen. Vi modtager mange donationer fra bl.a. Fødevarebanken, hvorfor det ofte er nødvendigt at være kreativ og omstillingsparat ift. madlavning.
- Du har erfaring med tilberedning og anretning af kolde og varme retter + bagværk.
- Du er fleksibel, serviceminded og har lyst til at arbejde tværfagligt med resten af husets personale til gavn for vores beboere, pårørende og husets øvrige gæster.
- Du har erfaring med salg og service fra eksempel kantine, café, folkekøkken el.lign.
- Du er rummelig og tolerant og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. Derudover har du en mental robusthed.
- Du trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde med øvrige kollegaer.
- Du behersker dansk i tale og også gerne i skrift
Det er desuden en fordel men ikke et krav hvis:
- Du har erfaring med egenkontrol, madplan og indkøb
- Du kan være uddannet cater, kok, ernæringsassistent
Løn og arbejdstid:
37 timer om ugen inden for tidsrummet 7.00 – 14.30 i et fast rul på alle hverdage. Løn og arbejdstider er fastsat efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Samtaler vil blive afholdt løbende, og fristen for at ansøge er d. 11. april 2025.
Send ansøgningen til: ansoegning@maendeneshjem.dk.
Markér din ansøgning med titlen “Køkkenassistent” i emnefeltet.
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Tidsbegrænset stilling i 3 måneder med mulighed for forlængelse.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til køkkenleder, Thomas Meiler Jørgensen på Tlf.: 22 69 29 18 imellem kl. 10-12 i hverdagene eller pr. mail tmj@maendeneshjem.dk.