Mændenes Hjem søger køkkenmedhjælper.

Vil du hjælpe med at lave nærende og lækker mad af høj kvalitet til en stor gruppe mennesker, der lever udsat?

Mændenes Hjem søger en køkkenmedhjælper til vores køkken/kantine. Du bliver en del af et team på tre medarbejdere, der står for tre daglige måltider til beboere og andre brugere  mandag til fredag, samt anden køkkendrift, mødeservice, varebestillinger, rengøringsopgaver mv.

Mændenes Hjem er beliggende på Vesterbro og driver på adressen forskellige botilbud, kontaktsted, Stofindtagelsesrum, sygeplejeklinik, tandlægeklinik, samt kantine. 48 mænd og kvinder bor på adressen, og dagligt benyttes huset af mere end 500 forskellige mennesker, der lever som hjemløse og udsatte. Mændenes Hjem driver også en lang række andre skadesreducerende aktiviteter i kvarteret.

Lige nu står vi overfor større forandringer, idet Mændenes Hjems bygning på Lille Istedgade skal hovedrenoveres. Boafdeling og køkken flytter derfor midlertidigt til en bygning i Valby, som tidligere rummede et plejehjem. Genhusningen forventes at vare i 18-22 måneder og forventes at starte i januar 2021.

Vi søger dig, der er ambitiøs med kvaliteten af måltider, serveringen og dit værtsskab. Vores beboere og brugere har ofte nedsat appetit og nogle er under- og fejlernærede. Du skal sætte en ære i at vække appetit, spiselyst og dermed sikre god ernæring til beboerne.

Din profil:

• Erfaring med madlavning, gerne relevant uddannelse.
• Relevant erfaring fra arbejde på udsatteområdet vil være en fordel.
• Du skal kunne arbejde selvstændigt med madlavning, rengøring, salg af mad mm.

Vi forventer også, at du har interesse for vores målgruppe, har gode samarbejdsevner og stor rummelighed samt at du kan bevare roen i kaotiske og pressede situationer.

Vi kan tilbyde dygtige og dedikerede kolleger, spændende arbejdsopgaver og et arbejde, hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for nogle de mest udsatte mennesker i Danmark.

Stillingsbetegnelse: Køkkenmedhjælper på fuld tid, 37 timer om ugen. 3 ugers turnus. 7-14/15 i to uger og 11.30/12.30-19.30 i en uge.
Løn og arbejdstider efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er fredag d. 23. oktober 2020, og ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 44, onsdag d. 28. eller torsdag d. 29. oktober.
Vi håber, at du kan tiltræde 1. december, og meget gerne før hvis muligt.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Michael Dylmer på tlf. 42 31 81 07 eller på mail md@maendeneshjem.dk

Ansøgning sendes til:
Michael Dylmer, Afdelingsleder, Boafdelingen, md@maendeneshjem.dk