Mændenes Hjems køkken er blevet opnormeret og vi søger derfor en fast deltidsmedarbejder 35 timer om ugen. Mændenes Hjem på Solterrasserne i Valby driver forskellige tilbud; et kontaktsted, tre forskellige botilbud, en sygeplejeklinik, samt en kantine. Vi har 48 beboere på adressen, som også dagligt benyttes af udefrakommende borgere, der lever som hjemløse og udsatte. Mændenes Hjem driver også andre aktiviteter i København, primært på Vesterbro. Fælles for alle vores tilbud er, at de retter sig mod socialt udsatte mennesker med problematikker inden for især rusmidler og psykisk sygdom.
Til november 2022 flytter vi fra Solterrasserne i Valby, tilbage til vores gamle men ny-renoverede bygning i Lille Istedgade.
Kantinen har åbent tre gange om dagen mandag til fredag. Sammen med de tre andre køkkenmedarbejdere vil du indgå i driften af køkkenet, hvor der laves og sælges mad af høj kvalitet til beboere, personale og andre brugere af huset. Hver dag laves der smørrebrød såvel som en varm mad. Udover selve madlavningen står køkkenet også for serveringen i husets kantine, hvor der er åbent en time tre gange om dagen. Køkkenet har stort fokus på traditionel dansk mad, madspild, økologi og på at lave mad, der tager hensyn til vores beboeres tandstatus, næringsbehov m.m.
Selvom størstedelen af arbejdstiden foregår i køkkenet, er der også en del beboerkontakt, hvorfor det er vigtigt at være dygtig til at arbejde med vores målgruppe.
Vi søger dig, der
- har erfaring med dansk madlavning.
- kan tænke ud af boksen, vi modtager mange donationer fra bl.a. Fødevarebanken, hvorfor det er nødvendigt at være kreativ og omstillingsparat ifht. madlavning.
- har erfaring med salg og service fra eksempel kantine, cafe, folkekøkken el.lign.
- gerne har erfaring fra arbejde på udsatteområdet (ikke et krav)
- hviler i dig selv, arbejder selvstændigt med de opgaver, der er forbundet med det at arbejde i et køkken.
Vi kan tilbyde:
- en spændende arbejdsplads med udfordrende arbejdsopgaver
- dygtige og dedikerede kolleger
- et arbejde, hvor du kan være med til at gøre en forskel, for nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark.
Vi forventer at du:
- har gode samarbejdsevner
- er servicemindede
- har overblik over praktiske behov i et køkken
- har en god fysik og er mentalt stærk
- kan beherske dansk i tale og skrift
- er rummelig og tolerant
- kan bevare roen i pressede situationer.
Stillingsbetegnelse:
Løn og arbejdstid: 35 timer om ugen inden for tidsrummet 7.00 – 19.30 i et fast rul som aftales ifbm. ansættelsen. Ferieafholdelse koordineres internt i køkkenet, og der er tradition for at medarbejderne i køkkenet er fleksible ift. at hjælpe hinanden med vagtbyt ved ferier og sygdom, men der bruges også vikarer når det er nødvendigt. Løn og arbejdstider efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Fredag den 11. november 2022. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 47.
Tiltrædelse:
Vi håber, at du kan tiltræde den 1. januar 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Sandra Steckel Magnussen på mail ssm@maendeneshjem.dk eller på tlf. 22 69 29 16 imellem kl. 11-15 i hverdagen.
Ansøgning sendes til: Sandra Steckel Magnussen på mail ssm@maendeneshjem.dk.