Mændenes Hjem søger sundhedsfaglig kollega til Stofindtagelsesrummene H17 og Skyen

Vil du være med til at yde en vigtig social- og sundhedsfaglig indsats og forbedre vilkårene for nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark? Er du god til at navigere i et ofte hektisk miljø?Så er du måske vores nye kollega!

Vi leder efter en sundhedsfaglig kollega til stofindtagelsesrummene SKYEN og H17. Du må meget gerne have relevant erfaring fra udsatteområdet.

Om jobbet
Stofindtagelsesrummene under Mændenes Hjem består af H17 og Skyen, der er placeret på to forskellige lokaliteter på Vesterbro. Personalegruppen består af medarbejdere med social-og sundhedsfaglig baggrund og opgaverne er ligeledes både sociale og sundhedsfaglige. Som ansat i stofindtagelsesrummene arbejder du i begge stofindtagelsesrum.
Målgruppen er særligt udsatte, ofte hjemløse, stofbrugere, der kommer til stofindtagelsesrummene for at indtage deres stoffer i trygge rammer. Der arbejdes med afsæt i skadesreducerende principper.
Som ansat i et stofindtagelsesrum består en stor del af opgaven i relationsarbejde, så vi kan støtte brugerne i at færdes i tilbuddene på en tryg og god måde, støtte brugerne i deres kontakt med det omkringliggende samfund samt optimere brugernes egenomsorg.

Derudover har de sundhedsfaglige i stofindtagelsesrummene en særlig opgave i forhold til den akutte behandling af overdosissituationer. Her er det vigtigt, at du er i stand til at holde hovedet koldt i en akut situation, skabe ro, yde den relevante behandling og bevare overblikket. I forhold til overdosisbehandling vil du få et specifikt førstehjælpskursus, der kan klæde dig på til denne opgave. Der vil også være brugere med akutte og subakutte sundhedsfaglige problemstillinger, hvor din opgave hovedsageligt vil være at brobygge til det etablerede sundhedssystem eller til sundhedsklinikker i nærmiljøet.

Vi kan tilbyde:
• En spændende arbejdsplads med en gruppe dygtige og dedikerede kollegaer.
• Oplæring, faglig sparring, supervision og tema/mødedage.
• Tæt samarbejde, vidensdeling og sparring i et engageret tværfagligt miljø.
• Et arbejde hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for nogle de mest udsatte mennesker i Danmark.

Om dig:

• Du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller redder.

• Interesserer dig for psykiatri og konflikthåndtering og er etisk velfunderet i det sundhedsfaglige og det pædagogiske arbejde.
• Har interesse i og synes at det giver mening at arbejde ud fra en skadesreducerende tilgang.
• Er rummelig og kan navigere i et ofte hektisk miljø.
• Er nysgerrig og interesseret i målgruppen og optaget af deres sociale og sundhedsfaglige problemstillinger.

Og så skal du have mod på at være på en anderledes arbejdsplads. Du kommer til at arbejde i dag- og aftenvagter, i tidsrummet mellem kl. 07.00-23.30 samt weekendarbejde hver tredje weekend. Arbejdstiden ligger på mellem 32-37 timer. Lønnen er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er 14. december 2020 kl. 12. Vi håber, du kan tiltræde den. 1 januar eller snarest derefter.

Send din ansøgning og et cv til daglig leder Ellen-Margrethe Lihn eml@maendeneshjem.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Ellen-Margrethe Lihn på eml@maendeneshjem.dk eller mobil 22 69 29 68.