Drømmer du om at blive en del af en spændende arbejdsplads, der gør en reel forskel for nogle af de mest udsattes liv?

I så fald søger Mændenes Hjem lige nu nye vikarer med sundhedsfaglig baggrund til stofindtagelsesrummene.

Her er varme relationer, et stærkt sammenhold samt stor fleksibilitet og rummelighed. Som medarbejder her, vil det blive din fornemmeste opgave, at sikre det bedst mulige tilbud til brugerne. Et tilbud hvor det er rart og trygt at være, og som muliggør stofindtag i sikre rammer

Stofindtagelsesrummene arbejder skadereducerende blandt nogle af landets mest udsatte mennesker og lægger dagligt hus til omkring 800 stofindtag. Målgruppen er særligt udsatte, ofte hjemløse stofbrugere med udsatte liv præget af afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår. Dette kan medvirke til en til tider kaotisk og uforudsigelig hverdag, med et højere konfliktniveau og en garanti for at ingen dage er ens.

Medarbejdergruppen er en blanding af sundheds- og socialfaglige medarbejdere.

Som ansat i et stofindtagelsesrum består en stor del af opgaven i relationsarbejde, bl.a. at støtte brugerne i at bruge huset på en god måde, støtte brugerne i deres kontakt med det omkringliggende samfund samt at optimere brugernes egenomsorg.

I forhold til den akutte behandling af overdosissituationer, så har alle medarbejdere en opgave, men vil altid involvere en sundhedsfaglig medarbejder.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med en gruppe dygtige og dedikerede kolleger.
  • Tæt samarbejde, vidensdeling og sparring i et engageret tværfagligt miljø.
  • Et arbejde hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse såsom sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller ambulanceredder.
  • Gerne har erfaring med udsatteområdet.
  • Er etisk velfunderet i det sundhedsfaglige og det pædagogiske arbejde.
  • Interesserer dig for psykiatri og konflikthåndtering.
  • Har interesse i og synes at det giver mening at arbejde ud fra en skadesreducerende tilgang.
  • Er rummelig og kan navigere i et ofte hektisk miljø.
  • Er nysgerrig og interesseret i målgruppen og optaget af deres sociale og sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Er god til at kommunikere.
  • Har mod på en anderledes arbejdsplads.
  • Har overskud og humor.

Arbejdstiden:
Vi tilbyder vagtlag i vagttyper på 8.5 timer, i tidsrummene 7:00-15:30, 15:00-23:30 og 23:00 til 7:30.

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Løn:
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist den 26/7/2024
Ansøgning sendes pr. mail til:
Afdelingsleder Rasmus Koberg Christiansen, rkc@maendeneshjem.dk
Daglig leder Inam Zarar, iz@maendeneshjem.dk

Samtaler:
Afholdes løbende

Yderligere information samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos:
Afdelingsleder Rasmus Koberg Christiansen på tlf. 20315072 eller daglig leder Inam Zarar på tlf. 52883959