Sundhedsrummet: Et trygt helle for Københavns udsatte

På Vesterbro, tæt på Københavns Hovedbanegård, hvor byens pulserende stofscene konstant er i bevægelse, ligger Sundhedsrummet – en stille oase midt i et kaotisk mylder. Her arbejder sygeplejersker, en socialrådgiver, en fodterapeut og en læge dedikeret på at give byens mest udsatte adgang til basal sundhedshjælp. For mange af Sundhedsrummets brugere er det ikke kun et sted for sundhedsfaglig hjælp – det er et tilflugtssted, et sted hvor man kan finde helle og få hjælp til at hele uden at blive fordømt.

Ro i en Hektisk Hverdag

Sundhedsrummet som en klassisk murermestervilla fra forstaden, men indvendigt er det tydeligt, at stedet er indrettet som en klinik, og når man træder ind i Sundhedsrummet, er der ro. Det er anderledes end de kaotiske omgivelser udenfor, hvor Vesterbros stofscene og trekanten mellem H17, Den Runde Firkant og Mændenes Hjem er i konstant uro. “Når folk kommer ind af døren til Sundhedsrummet er deres helbred i fokus. De kan for eksempel få et bad, et sæt tøj, en snak med en socialrådgiver eller et sundhedstjek hos sygeplejerskerne eller fodterapeuten”

Sundhedsrummet er et knudepunkt for mennesker, der har brug for meget mere end blot lægehjælp. Lige udenfor Sundhedsrummets hoveddør hvirvler det med mennesker, som søger tilflugt og samvær ved Café Dugnad. Sundhedsrummet og Cafe Dugnad hører sammen og kaldes Den Runde Firkant. De deler et lille ude areal med borde og bænkesæt. Tilbuddene er del af Mændenes Hjem, men de finansieres af Københavns Kommune, som har øremærket midler til de respektive tilbud.

Fakta om Sundhedsrummet

Start – 2008

Blev en del af Mændenes Hjem – 2011

Antal ansatte – 6

Antal brugere – dagligt gennemsnit 60-80 (Tallet tæller alt fra korte samtaler til længere behandlinger på dage med fuld bemanding)

I dag ved hjemløse og stofbrugere, som ofte har komplekse livsproblemer, at Sundhedsrummet er et sted, hvor de kan blive mødt med respekt og få hjælp til alt fra infektioner til mentale sundhedsproblemer. Mange af brugerne lider af somatiske og psykiske problemstillinger eller er mærket af år med stofbrug. Her tilbydes de behandling for alt fra abscesser og skader til sygdomme, de måske har båret rundt på i årevis uden behandling.

Det Handler om Relationer

For personalet i Sundhedsrummet er relationsarbejdet lige så vigtigt som de sundhedsfaglige ydelser. “Vores arbejde handler i høj grad om at skabe tillid og tryghed,” forklarer en af medarbejderne i Sundhedsrummet. “Mange af vores brugere har oplevet afvisninger og svigt fra systemet. Derfor er det vigtigt for os at tage godt imod dem, når de træder ind ad døren – at vise dem, at vi er her for at hjælpe.”

I Sundhedsrummet har de en tilgang, som går ud på at være der på brugernes betingelser. Så de møder dem der, hvor de er, og arbejder med det, brugerne gerne vil have hjælp med. “Vi kan godt have store ambitioner for, hvad vi gerne vil opnå, men det er borgeren, der sætter dagsordenen.”

Denne tilgang er afgørende, hvis det skal lykkes at bygge en relation, hvor borgerne har lyst til at komme igen og er villige til at modtage behandling. Når folk kommer ind i Sundhedsrummet, har de “mange dagsordner, der kører i hovedet på dem.”

For medarbejderne handler det om at tage godt imod dem og finde ud af, hvad brugerne har brug for. Det kan være behandling af en skade, men det er ofte under behandlingen, at de sværeste historier kommer frem. “For os handler det om at skabe indbyrdes tillid og et rum, hvor vi kan lytte til de umiddelbart behov, og det der måtte være mere skjult. Vores store fordel er, at vi arbejder tværfagligt og derfor kan favne breder.”

Et Sted for Udsatte

Sundhedsrummet er et lavtærskel tilbud. Det betyder at man kan gå ind direkte fra gaden. “Vi er også i kontakt med mennesker som har svært ved at navigere i vores systemer”. Omkring 30 % af de besøgende i Sundhedsrummet er kvinder, hvilket er usædvanligt i et miljø, hvor mænd ellers dominerer. Mange af kvinderne er særligt udsatte i miljøet, og derfor har de i Sundhedsrummet meget fokus på det segment.

Socialrådgiveren i Sundhedsrummet tager sig af de mange sager, som udsatte ofte står med – herunder sager om gæld, boligproblemer og konflikter med systemet. “Mange af vores brugere oplever at være tabt i systemet og beder for eksempel om hjælp til de breve de får tilsendt,” forklarer en medarbejder, og fortsætter “De får ofte stjålet deres kort, deres telefoner, deres identifikationskort og beder derfor om hjælp til ID, kontakt til banker mm.

Fakta om de hyppigste sygdomme

  • Sår og fodsår
  • Infektioner
  • Luftvejsinfektioner og infektioner i hud
  • Kønssygdomme
  • Smitteopsporing
  • Små og store traumer
  • Snitsår, flækkede øjenbryn, brudte knogler
  • Kredsløbssygdomme
  • Hepatitis og HIV
  • Opsporing og behandling
  • Psykiske sygdomme

Fra Sårbehandling til Livsforandringer

Et af de mest almindelige sundhedsproblemer, som Sundhedsrummet tager sig af, er sår og skader relateret til stofbrug. “Mange af vores brugere har store sår og infektioner, som de aldrig får behandlet. Vi ser alt fra abscesser til venøse sår, som kræver langvarig behandling.” Sundhedsrummet arbejder også med forebyggelse. Mange af de brugere, der kommer ind med sår, har for eksempel udiagnosticeret diabetes, som kan føre til alvorlige komplikationer, hvis sygdommen ikke bliver behandlet. “Vi gør et stort arbejde i at opdage og behandle de tidlige tegn på sygdomme, før de fører til alvorlige senfølger.”

For mange brugere er det ofte et lille sår, der får dem til at træde ind ad døren – men Sundhedsrummet er ikke kun et sted, hvor man får plejet sine fysiske skavanker – det er også et sted, hvor man kan begynde at hele mentalt og føle sig set og anerkendt som menneske.

Bad og Bro

“En basal sundhedsydelse som et bad kan føles som en succes og gøre en i stand til at indgå på ligeværdigvis i vores samfund.” Sundhedsrummet tilbyder derfor også tøjvask, adgang til rent tøj og mulighed for et hvil i hvilerummet. “Vi har mulighed for at give brugerne et frirum for gadelivet.”

“En af vores fornemmeste opgaver i Sundhedsrummet er at brobygge til samfundets andre instanser”. Dette indebærer blandt andet samarbejde med socialsygeplejersker, som “vi ved indlæggelser arbejder tæt sammen med. De har mulighed for at tage imod brugerne og hjælpe dem med, hvad end de skulle have brug for under indlæggelserne.”

En Brik i et Komplekst Miljø

Sundhedsrummet startede, som et treårigt projekt i Københavns Kommune. På lægeklinikken med lavtærskel var der fem sygeplejersker og to socialrådgivere, og de lavede opsøgende arbejde. Ved overdragelsen til Mændenes Hjem ændrede forholdene sig, og der er i dag tre sygeplejersker hvoraf de to er i deltidsstillinger, en fodterapeut, 2 socialrådgiver på deltid og en læge fast hver onsdag.

På trods af de store udfordringer med den ringere normering, er der ingen tvivl om, at stedet udfylder en vigtig rolle i det komplekse netværk af tilbud til byens mest udsatte borgere. I Sundhedsrummet er der stadig tid, ro og omsorg – noget, som mange af brugerne sjældent oplever andre steder.

Med åbningstider fra 9 til 15.30 på hverdage og en dedikeret stab af sundheds- og socialfaglige medarbejdere, gør Sundhedsrummet alt for at skabe den bedst mulige ramme for byens udsatte – også selvom ressourcerne indimellem er knappe.

Fremtiden for Sundhedsrummet

Sundhedsrummet spiller en afgørende rolle i arbejdet med at sikre de mest udsatte lige adgang til sundhed. Men som med mange andre sociale tilbud, er ressourcerne i Sundhedsrummet begrænsede, og man drømmer her om at få en højere normering, der vil muliggøre at være mere opsøgende, formidle og opsamle viden om bevægelser i miljøet, og at kunne følge folk rundt til diverse instanser de har brug for.

For de mange mennesker, der hver dag finder vej til Sundhedsrummet, er stedet en livline – et sted, hvor de kan finde hjælp, varme og om sorg midt i en rå verden.