HISTORIEN
Mændenes Hjem er delt i tre fonde med hver deres indsatsområde, men alle med samme formål.
Historie
Mændenes Hjem har i mere end 100 år været en central aktør på Vesterbro i København. Organisationens historie er en fortælling om udstødte, velfærdssamfundets udvikling og medmenneskelig vedholdenhed.
Mændenes Hjem startede som et næstekærligt ønske om at hjælpe udsatte mænd. I dag driver vi ni forskellige afdelinger og flere tværgående projekter for både mænd og kvinder.
Vores brugere kommer fra alle landets 98 kommuner, og vi samarbejder tæt med kommunale indsatser og myndigheder. Den regionale psykiatri, substitutionsbehandling og hospitaler samt med politiets enheder og andre civilsamfundsorganisationer.
Mændenes Hjems tilbud udvikler og udvider sig løbende.
Mændenes Hjem blev etableret i 1910. Allerede dengang tilbød man mad, tag over hovedet og omsorg til mænd, der faldt uden for samfundets rammer.
I 1960 blev signaturbygningen på hjørnet af Lille Istedgade og Istedgade indviet. Siden er der kommet mange flere ydelser til. Blandt andet tøjprojektet, der udleverer tøj til gadens folk.
Mændenes Hjem har løbende tilpasset sine aktiviteter til brugernes behov. Siden årtusindeskiftet er der blandt andet åbnet en sygeplejeklinik i Lille Istedgade og en lavtærskel sundhedsklinik.
115 års historie
1910 – Mændenes Hjem åbner som herberg
Mændenes Hjem blev etableret i 1910 i en nedslidt ejendom i Eskildsgade. Målet var dengang at tilbyde mad, tag over hovedet og omsorg til mænd, der faldt uden for samfundets rammer.
1960 – Mændenes Hjem flytter til Lille Istedgade
I 1960 blev den nuværende signaturbygning på hjørnet af Lille Istedgade og Istedgade indviet. Den blev i løbet af de kommende år omdannet til et socialt og sundhedsfagligt tilbud, hvor udsatte mænd kunne få hjælp.
1970’erne – Stofmiljøets opståen på Vesterbro
I 1970’erne begyndte stofmiljøet for alvor at tage form på indre Vesterbro i København. Efter ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne og med de eksperimenter, som mange udførte med både bløde og hårde stoffer, opstod en relativt stor gruppe stofafhængige. Denne udvikling blev hurtigt synlig i bydelen. Stofforbruget bredte sig til flere centrale områder. Udover Istedgade blev også Maria Kirkeplads, Københavns Hovedbanegård, Colbjørnsensgade og sågar Enghave Plads vigtige samlingssteder, hvor stofbrugere mødtes og opholdt sig. Især krydset ved Istedgade og Colbjørnsensgade blev kendt under navnet ”Det skarpe hjørne” som et centralt punkt for det åbne stofmiljø.
Den billige boligmasse i området og den praktiske logistiske placering i forhold til Hovedbanegården var medvirkende faktorer til, at indre Vesterbro blev det primære mødested for Københavns stofbrugere. Samtidig var behandlingsmulighederne begrænsede. Det sociale arbejde omkring stofmiljøet var i sin spæde begyndelse. En af de første større sociale indsatser var Mariatjenesten, der blev etableret i 1974 under Mariakirken på Istedgade. Mariatjenesten, som var et initiativ fra Kirkens Korshær, fungerede som et værested og en fast støttefunktion for denne nye gruppe, der var begyndt at færdes i området.
1980'erne – Skandinaviens største åbne stofscene
I løbet af 1980’erne (og 1990’erne) fortsatte Vesterbro med at være det primære samlingssted for Københavns stofbrugere. I denne periode blev Vesterbro kendt som Skandinaviens største åbne stofscene. Området var præget af synligt stofsalg og åbenlyst stofindtag på gaden, overdoser og en udbredt forekomst af sygdomme som HIV og hepatitis C. Den dominerende samfunds- og politiske tilgang var baseret på forbud, straf og social kontrol. Det havde i mange tilfælde den modsatte effekt og yderligere marginaliserede stofbrugerne.
Den overordnede strategi og diskurs omkring stofbrug var næsten udelukkende rettet mod at få stofbrugere i behandling og ud af deres afhængighed. Samtidig var indre Vesterbro et nedslidt boligområde, som ikke tiltrak mange nye tilflyttere. De fleste lejligheder var dårligt vedligeholdt med fællestoiletter i bagtrapperne, og opvarmning foregik ofte med petroleum eller elektriske varmepaneler. Den lave husleje betød, at mange stofbrugere bosatte sig i området.
I denne periode lancerede politiet en årelang kampagne, der introducerede forbuds- og opholdszoner på Vesterbro. Formålet var at begrænse åbent stofsalg og bryde det, der i politisprog kaldes narkolag. Når stofbrugerne opholdt sig i disse zoner, blev de mødt med bøder, og kampagnen fik hurtigt tilnavnet ”stresskampagnen”. Men kampagnen medførte ofte det modsatte af den ønskede effekt: Stofbrugerne blev presset til at flytte til nye og mere usikre steder i området, hvilket øgede deres udsathed, og miljøet blev ligeledes spredt til flere dele af bydelen.
1990’erne – Bedre vilkår til stofbrugere og byfornyelse
Mens stofmiljøet spredte sig udover Vesterbro, begyndte organisationer som Mændenes Hjem (grundlagt 1910), Reden (oprettet 1991) og Gadejuristen (oprettet 1999) at arbejde målrettet for at forbedre vilkårene for stofbrugere. Fra midten af 1990’erne begyndte Mændenes Hjem at tage beboere ind, som var aktive stofbrugere. Det var et markant brud med tidligere praksis, hvor beboerne primært var hjemløse med alkoholproblemer.
I 1990’erne gik bydelen også igennem en omfattende byfornyelse. Mange ejendomme på indre Vesterbro blev renoveret, hvilket resulterede i stigende huslejepriser og begyndelsen på en gentrificeringsproces, der ændrede områdets sociale sammensætning.
2000’erne – Betydelig vækst og ny tilgang til stofafhængighed
Mændenes Hjem har løbende tilpasset sine aktiviteter til brugernes behov. Det afspejler både velfærdssamfundets udvikling, ændringer i ekstrem udsathed og samfundets prioritering og organisering af indsatser. Siden 1910 – og særligt siden 2000 – har Mændenes Hjems aktiviteter udviklet sig væsentligt, og nye målrettede tilbud er blevet oprettet.
Siden årtusindeskiftet har Mændenes Hjem blandt andet åbnet en sygeplejeklinik i Lille Istedgade, en døgnåben varmestue (Kontaktstedet), madudlevering (Café Dugnad) og en lavtærskel sundhedsklinik (Sundhedsrummet).
Ved årtusindskiftet blev det klart, at den hidtidige tilgang til stofafhængighed ikke var tilstrækkelig. Inspireret af internationale erfaringer begyndte fagfolk og civilsamfundsaktører at fremme skadesreduktion som en effektiv metode til at håndtere stofafhængighed. Tankerne om skadesreduktion skulle ikke overtage brugernes mulighed for at komme i behandling, men skulle ses som et supplement. Skadesreduktion og behandling skulle kunne gå hånd i hånd.
Denne nye tilgang fokuserede på at reducere de negative konsekvenser af stofbrug uden nødvendigvis at kræve stoffrihed. I 2004 indførte Københavns Kommune sin første 24-timers sprøjte- og kanyleudleveringsordning i samarbejde med blandt andre Mændenes Hjem. Senere blev der også iværksat flere naloxon-initiativer (modgift mod opioider) både i kommunalt og NGO-regi.
I begyndelsen af 2000’erne indså man, at mange stofbrugere også led af psykiske lidelser, som krævede opsøgende behandling. I 2003 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden om etablering af opsøgende psykiatriske teams. Fra omkring 2005 blev indsatsen implementeret på Vesterbro, hvor et opsøgende psykiatrisk team begyndte at arbejde tæt sammen med andre aktører i området for at tilbyde behandling til personer med svære psykiske lidelser.
2009 – Nye gadebaserede indsatser og et mere omsorgsorienteret politi
I takt med, at skadesreduktionsfilosofien vandt indpas, ændrede lokalpolitiets rolle sig også markant. I 2009 blev lokalpolitiets særlige udsatteenhed ”Den Blå Bus” oprettet, hvor lovhåndhævelse og omsorg går hånd i hånd. Den Blå Bus fungerer som lokalpolitiets ansigt udadtil på Vesterbro. Den har til formål både at være politi for beboerne i området og samtidig udvise forståelse og omsorg over for de socialt udsatte, der færdes i bydelen.
Samtidig begyndte Københavns Kommune at implementere gadeplansmedarbejdere og oprettede Hjemløseenheden i 2009. Hjemløseenhedens primære fokus er at støtte borgere uden fast bolig, herunder borgere med stofbrugsproblemer. Hjemløseenheden er aktiv i det udsatte stofbrugsmiljø på Vesterbro og samarbejder med andre enheder og organisationer for at støtte borgere mod en mere stabil tilværelse. Få år efter opstarten blev der også oprettet opsøgende rusmiddelbehandling og behandling til borgere med stof- og alkoholproblemer. Indsatser, der udmærker sig ved at foregå på gaden.
Heroinassisteret behandling (HAB) blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 2000’erne som et forsøg, og i 2009 startede et landsdækkende program. Dette tilbud er rettet mod personer med svær opioidafhængighed, som ikke har haft succes med traditionel substitutionsbehandling. Selvom dette var et fremskridt, manglede der stadig lovlige stofindtagelsesrum, hvor brugerne kunne indtage stoffer under sikre og kontrollerede forhold.
2010 – Natcafé kun for kvinder åbner
I 2010 åbnede Café Klare, som er en natcafé for særligt udsatte kvinder, som ikke kan opholde sig på almindelige krisecentre.
2011 – Debatten om stofindtagelsesrum tager til
Imens indre Vesterbro dannede ramme om stofmiljøet, engagerede lokale borgere og beboergrupper sig i arbejdet for at finde løsninger. Allerede i starten af 00’erne blev der fra beboere på Vesterbro fremført forslag om stofindtagelsesrum. Det var en måde at reducere de gener, som offentlige injektioner, affald og utryghed medførte. Københavns Kommune foreslog op gennem 00’erne, at København skulle være forsøgskommune for stofindtagelsesrum. Dette krævede dog en ændring af lovgivningen i Folketinget, som der på det tidspunkt ikke var politisk opbakning til.
I 2011 etablerede en gruppe af fagfolk, lokale beboere og aktivister Fixelancen – en ombygget ambulance, hvor stofbrugere kunne indtage stoffer under opsyn af sundhedsfagligt personale. Projektet praktiserede civil ulydighed, da det sådan set var ulovligt. Men det var med til at skabe opmærksomhed om behovet for stofindtagelsesrum. Fixelancen fik stor opmærksomhed, meget medieomtale og var medvirkende til at presse politikerne til handling.
Debatten om stofindtagelsesrum blev en lille del af valgkampen op til folketingsvalget i 2011, hvor partierne var delt. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var imod, mens Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre støttede initiativet. Efter valget blev der dannet en regering og sammensat et Folketing, som skabte flertal for lovændringen.
2012 – Danmarks første midlertidige stofindtagelsesrum åbner
I juni 2012 vedtog Folketinget en lovændring, der gjorde det muligt for kommuner at oprette stofindtagelsesrum. Formålet var at reducere overdosisdødsfald, smittespredning og utryghed i bybilledet. I 2016 udtalte Københavns Politi, at rummene også var en hjælp for politiet, hvilket muligvis bidrog til, at Det Konservative Folkeparti og Venstre ændrede holdning fra modstand til opbakning.
Den 2. oktober 2012 åbnede Københavns Kommune, i samarbejde med Mændenes Hjem, Danmarks første midlertidige stofindtagelsesrum i Sundhedsrummet i Kødbyen på Vesterbro. Tilbuddet, der kun var for injektionsbrug, blev bemandet med social- og sundhedsfagligt personale. Det skabte større tryghed og reducerede risikoen for overdoser. Åbningen markerede et opgør med tidligere forbudspolitik og krav om stoffrihed for adgang til hjælp. Det blev samtidigt startskuddet til den skadesreducerende tilgang, som siden er blevet udviklet og stadig danner grundlag for arbejdet i dag.
2013 – Skyen åbner som permanent stofindtagelsesrum
I august 2013 blev det midlertidige rum suppleret med det første permanente stofindtagelsesrum, Skyen, som åbnede i tilknytning til Mændenes Hjem på Istedgade. Skyen tilbød både injektions- og rygerum og blev bemandet med både sundheds- og socialfaglige medarbejdere. Dette tilbud gav stofbrugerne mulighed for at vælge den indtagelsesmetode, der passede dem bedst, og skabte et trygt og støttende miljø. Stofbrugerne tog hurtigt Skyen til sig, og det medførte en markant reduktion af stofindtag på gader og stræder. Ifølge et skøn fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune blev farligt affald såsom brugte sprøjter og kanyler reduceret med mellem 80 og 90 procent. I august 2023 åbnede Skyen i Mændenes Hjems lokaler i Lille Istedgade. Skyen var Danmarks første permanente stofindtagelsesrum og blev drevet i samarbejde med Københavns Kommune.
2016 – H17 åbner som Verdens største stofindtagelsesrum
Københavns Kommune åbnede i 2016 H17, Nordens største stofindtagelsesrum, beliggende på Halmtorvet i den brune Kødby. Her kan stofbrugerne indtage deres medbragte stoffer under sundhedsfaglig overvågning og få rådgivning.
2019 – Mændenes Hjem overtager H17 og starter jobinitiativ for udsatte
I 2019 overtager Mændenes Hjem driften af H17 fra Københavns Kommune efter en virksomhedsoverdragelse. I dag er H17 verdens største stofindtagelsesrum. H17 udgør et trygt miljø for stofbrugere og er en central del af byens skadesreduktionsindsats.
Et andet væsentligt initiativ, der blev indført i 2019, var forsøgsordningen Socialt Frikort. Formålet var at give socialt udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. årligt skattefrit, uden at indtægten blev modregnet i deres offentlige forsørgelsesydelser. Den ordning blev permanent i 2025, og beløbet man kan tjene som “frijobber” uden modregning, er nu hævet til 40.000 kr. om året.
2020 – Gennemgribende renovering starter
I 2020 starter en gennemgribende, fondsfinansieret renovering og udvidelse af bygningen i Lille Istedgade 2. Formålet med ombygningen har været at skabe et imødekommende og hjemligt døgnåbent tilbud til husets beboere og de 500-700 mennesker, der dagligt bruger huset. Med ombygningen er Mændenes Hjem blevet forhøjet med to etager, fået tidssvarende boliger, en gårdhave samt fleksible og rummelige fællesarealer. Der blev plads til både ro og aktivitet til husets beboere. Ombygningen har desuden haft fokus på at skabe en tryg og sikker arbejdsplads for medarbejderne, samt bidraget til at Mændenes Hjem opleves som en god og hensynsfuld nabo.
Den omfattende renovering varede knap to år, og i 2022 kunne Mændenes Hjem atter åbne dørene på Lille Istedgade for nogle af Danmarks mest udsatte borgere.
Samtidigt, i perioden fra 2020 til 2022, blev Mændenes Hjem opdelt i to fonde, Ejendomsfonden Mændenes Hjem og Driftsfonden Mændenes Hjem.