indsatserne
Vi tilbyder skadesreducerende indsatser samt akutte og brobyggende sundheds- og socialfaglige ydelser, og vi giver adgang til mad, bad, tøj, varme og tryghed til socialt udsatte fra hele landet – også udlandet.
Vi skaber grundlag for realistiske forandringer og kompenserer for de overgreb og svigt, som udsatte mennesker ofte lever med. Vi minimerer sundhedsmæssige, sociale og økonomiske skader af livet på gaden. Vi giver adgang til tryg overnatning og hvile, sunde måltider, sårpleje, medicin og vaccination. Vi skaber grundlag for selv at medvirke til at forbedre egen livssituation.
Vores arbejde er baseret på høj faglighed og specialiseret social- og sundhedsfaglig viden om ekstremt udsatte menneskers behov og livssituation. Vores indsatser drives af engagerede, erfarne og dedikerede medarbejdere. Vi samarbejder tæt med kommuner, regioner, politi, frivillige og civilsamfund og bygger bro til det etablerede system, så også de, der har mindst, får adgang til omsorg, sundhed og værdighed.
Vi ved, hvad vi laver – og vi ved, hvad der virker. Vi tager ansvar for at gøre en forskel.
Kontaktstedet
H17
Botilbud
Café Dugnad
Skyen
Sundhedsrummet
Café Klare
Tøjprojektet
Projekt Blisko
Socialt frikort
Hvorfor virker vores indsatser?
- Vores skadesreducerende indsatser virker lindrende på konsekvenserne af det rå liv på gaden. Vi reducerer skader efter stofafhængighed, overgreb, sexsalg, manglende adgang til sundhedsvæsenet og på de traumer og svigt, som er en daglig ledsager i brugernes liv.
- Det er omkostningseffektivt og har stor samfundsøkonomisk gevinst – fx ved at forebygge livstruende infektioner, overdoser, hjerneskade og genoptræning og ved at mindske unødvendige indlæggelser.
- Vores arbejde understøtter langsigtet social integration: Når sundhed og sikkerhed er styrket, øges muligheden for deltagelse i samfundslivet – job, bolig, netværk.
- Vores indsats lindrer fysisk og emotionel smerte og forbedrer livet hos udsatte mænd og kvinder. Vi reducerer utryghed i nærmiljøet, og indsatserne leveres midt på Vesterbro mellem butikker, børnehaver og boliger for tusindvis af mennesker, hvis liv ikke leves på samfundets skyggeside.