Skyen

Stofindtagelsesrum på Mændenes Hjem
Adresse

Lille Istedgade 2,
1700 Kbh. V

Åbningstider

Døgnåbent

Info

Områdeleder
Rasmus Koberg Christiansen
rkc@maendeneshjem.dk
20 31 50 72

Daglig administrativ leder
Inam Zarar
iz@maendeneshjem.dk
(H17 og Skyen)

Stofindtagelsesrummet Skyen
Skyen ligger på Mændenes Hjem og åbnede i 2013 som det første sundhedsfaglige stofindtagelsesrum på Vesterbro. Her er der 17 pladser fordelt på 9 til injektion og 8 til rygning.

Skyen skaber et trygt, kontrolleret og respektfuldt rum, hvor brugerne får adgang til rent injektions- og rygeudstyr samt mulighed for at indtage stoffer under sundhedsfagligt opsyn. Det er et lavtærskeltilbud, hvilket betyder, at der ikke stilles krav om behandling, afrusning eller stoffrihed for at benytte tilbuddet.

Ligesom på H17 er Skyen bemandet af et tværfagligt team bestående af blandt andet sygeplejersker, socialrådgivere og fagpersoner med erfaring inden for rusmiddelområdet. Personalet arbejder aktivt med skadesreduktion, overdosisforebyggelse og at skabe brobygning til sundhedsvæsenet, misbrugsbehandling og sociale indsatser. Her bliver man mødt med faglighed, tillid, værdighed og menneskelig forståelse.

Siden åbningen har Skyen haft over 1 million stofindtag, hvilket gør det til et af de mest benyttede stofindtagelsesrum i Danmark. Tilbuddet spiller en helt central rolle i at reducere dødsfald, infektionssygdomme og utryghed, der ofte følger med stofbrug i det offentlige rum.

Skyen er finansieret af Københavns Kommune og udgør en vigtig del af byens samlede overdosis- og skadesreduktionsstrategi. Det er et konkret eksempel på, hvordan social- og sundhedsfaglige tilgange kan kombineres i arbejdet med nogle af samfundets mest udsatte borgere.