ORGANISATION

Mændenes Hjem giver tryghed, støtte og nyt håb til dem, der har mindst.

Mændenes Hjem er delt i tre fonde med hver deres indsatsområde, men alle med samme formål.

Mændenes Hjem har i over 100 år hjulpet socialt udsatte og samarbejder bredt for at skabe varige løsninger.

Organisation

Organisatorisk består Mændenes Hjem af tre selvstændige fonde med hver sin bestyrelse, sit eget formål og sin egen måde at arbejde på. Fondene har forskellige indsatsområder, men fælles for dem er, at de alle overordnede har et almennyttigt og velgørende formål, der retter sig mod gruppen af ekstremt udsatte borgere. Alle fonde refererer til Mændenes Hjems direktør, Eva Secher Mathiasen, og bestyrelserne samarbejder tæt for at sikre, at Mændenes Hjem i fællesskab kan løfte indsatserne for de socialt udsatte.

Fondenes rolle

Mændenes Hjem er delt i tre fonde: Ejendomsfonden, Driftsfonden og Fonden Mændenes Hjem.

Ejendomsfonden er en erhvervsdrivende fond, der spiller tre afgørende roller i arbejdet hos Mændenes Hjem. De stiller fast ejendom og administrationsbetjening til rådighed. De sikrer, at der bliver drevet projekter som tøjprojektet, Socialt frikort, projekt Blisko og frivilligindsatsen. Og de håndterer donationer til Mændenes Hjem og sikrer, at de går til indsatser til de socialt udsatte. Ejendomsfonden samarbejder med andre fonde og myndigheder, som ønsker at medvirke til udviklings- og driftsinitiativer, der egner sig til at understøtte indsatser for ekstremt udsatte mennesker.

Driftsfonden driver forskellige afdelinger efter servicelovens §79, §107, §108 og §110.

Ifølge serviceloven §79 kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Hos Mændenes Hjem gælder det Kontaktstedet, Café Klare, Sundhedsrummet og Café Dugnad.

Alle §79-afdelinger hos Mændenes Hjem drives på bevilling fra Københavns Kommune. 

På Lille Istedgade 2 ligger der, udover Kontaktstedet, tre botilbud: et kollektiv, et bofællesskab og et herberg. De tre typer af botilbud refererer til henholdsvis servicelovens §§ 107, 108 og 110. Alle botilbuddene hos Mændenes Hjem drives privat.

Fonden Mændenes Hjem driver stofindtagelsesrummene H17 og Skyen på bevilling fra Københavns Kommune.

Bestyrelsernes arbejde

Bestyrelsen for hver af fondene har det overordnede ansvar for fondens strategiske ledelse og udvikling. Bestyrelsen sikrer, at der træffes beslutninger i overensstemmelse med vedtægter, lovgivning og fondens formål. Bestyrelsen godkender budgetter og regnskaber og sikrer ansvarlig governance. Bestyrelserne ansætter en direktør, som varetager den daglige ledelse af den samlede organisation, og som tegner organisationen udadtil.

Bestyrelserne samarbejder tæt med direktøren for at sikre en bæredygtig og transparent drift i overensstemmelse med de enkelte fondes formål og forpligtelser.

Driftsfonden Mændenes Hjem
CVR: 40975160

Driftsfonden

Driftsfonden er en almennyttig og velgørende fond, der driver forskellige afdelinger efter servicelovens §§ 79, 107, 108 og 110. Botilbuddene (§§ 107, 108 og 110) drives privat, mens §79-afdelingerne drives på bevilling fra Københavns Kommune.

Bestyrelsens medlemmer

S/I Fonden Mændenes Hjem af 2025
CVR: 45643549

Organisationen hos Mændenes Hjem

Fonden Mændenes Hjem af 2025 driver stofindtagelsesrum på bevilling fra Københavns Kommune. I fonden drives verdens største stofindtagelsesrum, H17, samt stofindtagelsesrummet Skyen. Fondens formål er almennyttigt og velgørende.

Bestyrelsens medlemmer

Ejendomsfonden Mændenes Hjem
CVR: 53252915

Ejendomsfonden

Ejendomsfonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttige og velgørende formål, som stiller fast ejendom og administrationsbetjening til rådighed for organisationer, der arbejder med målgruppen for Mændenes Hjem.

Ejendomsfonden samarbejder med andre fonde og myndigheder, som ønsker at medvirke til udviklings- og driftsinitiativer, der er egnet til at understøtte indsatser for ekstremt udsatte mennesker.

Det er Ejendomsfonden, der håndterer donationerne til Mændenes Hjem og sikrer, at de går til indsatser til målgruppen.

Bestyrelsens medlemmer