Café Klare er vores natcafé for kvinder, hvor vi kan tilbyde ly og overnatning til dem, som har akut brug for det. Caféen har i de fleste hverdage lukket fra kl. 10 om morgenen, hvorefter dørene først åbner igen kl. 19.30 om aftenen. 

Men i de 9,5 timer, hvor der er lukket, har natcaféens brugere intet sted at gå hen.

Netop denne problematik sætter Afdelingsleder på Café Klare, Ea Lundsgaard, ord på i en artikel fra Kosmopol, hvor hun beskriver det som “umenneskeligt”, når hun kl. fem minutter i 10 er nødsaget til at smide kvinderne ud på gaden.

Læs mere her, hvor Ea blandt andre udtrykker frustrationen ved mangel på væresteder i dagtimerne: https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/ea-sender-hver-dag-hjemloese-ud-paa-gaden-jeg-foeler-mig-umenneskelig